For at gøre både jeres og de næste i lejlighedens ophold så godt som muligt, er her en kort vejledning og tips til forskellige ting. Vi har en forventning om at lejligheden efterlades i samme stand som den er når man ankommer. Hvis noget ikke er som forventet, så giv lyd 😉.
- Sengetøj
Der ligger rent sengetøj under sengene. I vaskemaskinen ligger beskidt sengetøj fra hvem der nu har været her sidst. Det skal vaskes inden hjemrejse og lægges under senge igen. Det snavsede fra jeres ophold lægges i maskinen, som skal stå åben indtil de næste kommer. Dobbeltsengen åbnes i fodenden ved at trække i stroppen og løfte i rammen.
- Basisvarer
Der er selvf. toiletpapir, opvaskemiddel, Øl og andre nødvendige ting i lejligheden. Dem må man selvf. bruge og tage af, bare man sørger for at fylde lidt op igen. ikke nødvendigvis 1 til 1, bare der ikke er tomt.
- Internet
Der er WIFI i lejligheden.
- Strøm
Strøm er næsten lige så dyrt i Spanien som DK, så spar på det 😉. Elektronikken i det lille skab under fjernsynet, må IKKE slukkes.
- Aircondition i stuen
Aircon startes på fjernbetjeningen som sidder på væggen til mellemgangen. Tryk på den røde i midten for at tænde/slukke. På den forreste terrasse, bag cyklen, står en plastikdunk som skal tømmes hver dag eller ca. for hver 7-8 timers brug. Husk at sætte slangen i dunken igen, ellers løber vandet ned til underboen. Døre og vinduer skal selvf. være lukkede når aircon kører.
- Mobilt aircon
Det mobile anlæg skal monteres med slange i et vindue. slangen strækkes ud, den ene ende sættes bag på anlægget og plast-adapteren sættes i klemme i vinduet.
- Planterne på den forreste terrasse kan flyttes over i underskålene og vandes mens man er der.
- Tagterrassen
Der er en vandslange og havebruser på terrassen. Giv gerne planterne noget vand.
Der er strøm på terrassen, men der skal tændes for lyset indenfor døren i det lille værelse (Husk at slukke igen)
Gas til grillen fås bl.a. ved Repsol og BP.
- Cykler
der er en campingcykel på den forreste terrasse og én mere på tagterrassen. Der er også et el-løbehjul.
-
Strandudstyr
Der er en ”sækkevogn” med to strandstole og parasoller mv. i hyndeboksen på tagterrassen.
- Pool
Den fælles pool findes ved at gå op ad vejen og dreje til højre for enden. Der skal forevises ”beboer-kort” som ligger på hylden i stuen. Kortene gælder et helt år, så pas på dem, ellers kan de næste ikke komme i poolen. Der skal vises et kort pr. mand
- Højttaler
Der er en Bluetoothhøjttaler i stuen som lades op med den tilhørende lader. Tænd ved at holde den midterste knap inde i et par sekunder indtil højttaleren siger en lyd. Den kan spille ret højt, lad være med at genere naboerne 😉
- Restauranter
Nærmeste restaurant ligger 3-4 minutters gang væk. Der er mindst en håndfuld indenfor 5-10 min. gang. Vi kan sende en liste i Google-maps på SMS. Ved strandpromenaden ligger de som perler på en snor, der er lidt længere at gå, ca. 15-20min.
- Taxi
Taxi er ret billigt, det koster mellem 50 og 60 EUR fra lejligheden til lufthavnen, der er 40-45km. Når man ankommer fra DK er der masser taxi’er udenfor lufthavnen, man behøver ikke bestille på forhånd.
Torrevieja Taxi kan kontaktes på +34 965 712 277.
Adressen på lejligheden er: Urbanizacion Parque de Las Naciones 71B, 03184 Torrevieja. Man bør bestille taxi til lufthavnen dagen i forvejen og de er pålidelige.